Entrepriser2019-05-01T16:37:48+00:00

Totalentreprise i Frederikssund

Totalentreprise – Hovedentreprise – Fagentreprise

Vi sørger for, at du kommer sikkert i mål – men den rette entrepriseform

Står I og skal i gang med et byggeprojekt? De fleste byggeprojekter kræver både et stort overblik og en masse tid. Derfor tilbyder vi hos Tømrermester Christian Skiveren at stå for total- eller hovedentreprisen på jeres projekt. Det betyder, at vi påtager os styringsrollen og sørger for, at alt forløber, som det skal.

Foruden totalentrepriser har vi stor erfaring med både fag- og hovedentreprise, hvorfor vi naturligvis også kan udføre disse for jer. Hvilken entrepriseform, der passer til jeres projekt, afhænger af, hvor stort projektet er, samt jeres erfaring med byggestyring.
Entrepriseformen er et udtryk for, hvor de forskellige ansvarsområder som jura, økonomi, projektering, byggestyring m.v. er placeret, og hvilke konsekvenser det har for dig som bygherre. Det er vigtigt at vælge den rette entrepriseform, samt den rette til at varetage entreprisen.

I kan her læse mere om de forskellige entrepriseformer på nuværende side, så I ved, hvad I skal vælge. Har I brug for hjælp til, hvilken entrepriseform der passer til jeres projekt, tilbyder vi også byggerådgivning, så vi kan hjælpe jer lige fra start.

Kontakt os

Hovedentreprise

Hovedentreprisen er den mest anvendte entrepriseform for den private bygherre. Som bygherre får du en anden rolle, fordi du i langt de fleste tilfælde har en rådgiver til at sørge for diverse godkendelser amt til at stå for udarbejdelsen af projektmaterialet, herunder udbudsmaterialet ved større projekter.
Det sikrer byggeriet optimale vilkår, både i forhold til prissætningen og til hovedentreprenørens arbejde efterfølgende. Vi har dog gode erfaringer med at bidrage til bygbare løsninger fra starten af projekteringen hvorfor at det er en god ide at inddrage os tidligst muligt i byggeriets face.

Overordnet set er forskellen på en fagentreprise og en hovedentreprise hvor ansvaret for byggeriets byggeledelse placeres. I fagentreprise har bygherren (det er dig) ansvaret, i hovedentreprise er det hovedentreprenørens ansvar.

Fagentreprise

Fagentreprise benyttes ofte til projekter, hvor der kun indgår et lille antal af forskellige slags håndværkere. Det kan eksempelvis være ved, hvis badeværelset skal have en opdatering eller udskiftning.

Ved denne entrepriseform er det jer, der står for hele byggestyringen. Det betyder, at I selv skal indhente byggetilladelser. Samtidig står I også selv for at indsamle tilbud og skrive kontrakter med de nødvendige håndværkere.

Under selve udførelsen af arbejdet, skal I desuden koordinere de forskellige håndværkere, så arbejdet forløber problemfrit og uden unødvendige forsinkelser.

totalentreprise i frederikssund

 

Totalentreprise

Ved en totalentreprise i Frederikssund og omegn skal I blot skrive kontrakt med ét firma, som så klarer hele byggeprojektet. Det betyder, at totalentreprenøren udarbejder alt projektmaterialet, ligesom denne også indhenter eventuelle byggetilladelser. Derfor har totalentreprenører ofte både tilknyttet arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, som klarer hele projekteringen. Vi har bla. tæt samarbejde med arkitektfirmaet ag5 architects.

Ligesom ved hovedentreprisen, er det også totalentreprenøren, der står for kontrakter med underentreprenører samt styring og koordinering af projektet.

Totalentreprise i Frederikssund og omegn benyttes ofte i forbindelse med større projekter, som eksempelvis opførsel af store tilbygninger samt af nye huse eller sommerhuse.

Kontakt os

Skal vi hjælpe jer med jeres byggeprojekt i Frederikssund, Roskilde, København, Helsingør eller Frederiksværk? Uanset om det er en totalentreprise, hoved- eller fagentreprise, udfører vi arbejder fra den store erhvervsvirksomhed til den lille private bygherre.

Ring til os på 23 42 85 95 eller udfyld vores kontaktformular.